Ryegaard og Trudsholm Godser:

Godset Ryegaard danner ramme for gruskursus.dk aktiviteter. Her har vi fået adgang til et lækkert, smukt og varieret terræn i den sydlige del af Hornsherred. Området ligger under 45 minutters kørsel fra København. Eller det samme fra Odden (Molslinien), hvis man kommer fra Jylland. Området har skove, enge og marker – desuden er der flere steder udsigt over fjorden.

På godset foregår der mange aktiviteter. Blandt andet er der mulighed for teambuilding, overnatning- og leje af luksus træhytter og lokaler der udlejes til fest eller bryllup. Om vinteren afholdes stort julemarked, ligesom der også pyntes op til Halloween.

Dele af området er offentligt tilgængeligt. Her er der også masser af muligheder for frisk luft og gåture. Blandt andet den flotte park ’Dyrehaven’. Ikke langt fra Godset ligger der desuden et lækkert ishus hvor man kan nyde isen med udsigt over Munkholmbroen.

Du kan læse mere om området her: Ryegaard og Trudsholm Godser.

Bemærk at motorcykelkørsel udenfor kursus ikke er tilladt.


Rekreativ grusgrav ved Seest:

Lidt uden for Kolding, nær Seest, ligger denne gamle grusgrav som nu er udlagt til rekreativt område. Officielt har Kolding kommune besluttet at området kan benyttes til motorkørsel. Dette for at skabe de bedste betingelser for området dyre- og fugleliv. I sommermånederne skal fuglene have ro til at yngle hvorfor området er lukket for køretøjer.

Området byder på en masse forskellige terræner der er optimale for at lære motorcyklerne at kende. Herunder sand, bakker, små spor, mudder, skov og åbne sletter.