Nat/Mørketuren er desværre aflyst.

Nat/Mørketur – afvikles den 20.-21. September 2019 

Med denne tur har du mulighed for at få en helt speciel oplevelse. Kom med ud og kør på grusveje om natten. Få testet de nye spots eller nyd stilheden og mørket omkring dig. Det er en helt speciel oplevelse at køre igennem skoven i mørket. Forlygtens skær får det til at føles som om skoven lukker sig om en. Hvis vi er heldige ser vi masser af dyr. - for eksempel vildsvin, kaniner eller ræve. Vi tilpasser selvfølgelig tempoet til forholdene.

Vi starter fredag aften ved 19-tiden, hvor vi mødes ved færgelejet i Helsingør. Hvis man har lyst er man velkommen til at deltage til fællesmiddag inden. Vi finder et lækkert sted og spise aftensmad i Helsingør, inden vi begiver os afsted på cyklerne. Ruten vi kører ad fører os gennem Sydsverige, indtil vi når frem til overnatningsstedet omkring midnat. Her er der mulighed for at snakke om aftenens oplevelser inden man hopper i seng. Næste dag kører vi samme rute retur – denne gang i dagslys.

thumbnail_IMG_2321.jpg

TUREN INDEHOLDER FØLGENDE:

  • Guide der fører an og viser vej ad en spændende rute – primært på grusveje

  • Ruten er testkørt inden - så vi er sikre på den er god

  • Overnatning i gode hytter - man må forvente at dele værelse

  • Morgenmad lørdag samt en let madpakke til turen retur lørdag

  • Endnu en god dag på sporet

  • Turen slutter lørdag tidlig eftermiddag når vi igen er fremme ved færgen

PRIS FOR DELTAGELSE PÅ GRUSTUR: KR. 895,-

Turen afvikles ved minimum seks deltagere. Der er max antal deltagere på turen.

Bemærk venligst at færgebillet ikke er inkluderet i prisen